Foredrag og Cafe

Foredrag:

Kvistgaard Bondegårdsoplevelser udbyder forskellige spændende foredrag med inspirerende foredragsholdere. Vi inviterer foredragsholdere til arrangementer og udbyder ”Tirsdagsuniversitetet” i foredragsrækker forår og efterår i samarbejde med Aarhus Universitet, hvor vi livestreamer  foredrag med interessante forskere, som formidler deres forskning. Til alle foredrag kan du købe cafe’ens lækre hjemmelavede forfriskninger. Caféen åbner 18:30 og alle foredrag slutter kl 21.
Vi annoncerer foredragsarrangementer her på vores hjemmeside og på vores facebookside, hvor du kan læse flere detaljer.

De næste planlagte streamede foredrag fra “Tirsdagsuniversitet” starter op til foråret:

  • Tirsdag 04-02-2020 – Einsteins relativitetsteori
    Tirsdag 18-02-2020 – Kvantecomputeren
    Tirsdag 03-03-2020 – Det er bare en virus
    Tirsdag 10-03-2020 – Fremtidens natur
    Tirsdag 31-03-2020 – Dybhavet – nyt fra en ukendt verden
    Tirsdag 14-04-2020 – IG – Nobel prisen – first laugh, then think
    Tirsdag 21-04-2020 – Rask og glad – tak dine unikke mikrober

Her kan du se flyeren om foredragsrækken for foråret 2020:

Cafe:

Kvistgaards Cafe er åben ved særlige lejligheder som bliver annonceret her og på Facebook. Cafeen er omgivet af Urups skønne natur hvor I kan koble af fra hverdagen og nyde en lille stund uden på landet. Når Cafeen er åben, har børn og barnlige sjæle mulighed at møde dyrene, se om katten er ude på spilopper, man kan fodre dværggederne og kælegrisene Yrsa og Yvonne, klappe kaninerne, kigge efter æg i hønsegården og se hvor store ællingerne er blevet.  Hvis der er løsslupende kaniner er der en kop kaffe til dem som fanger dem.