Børnefester

Kvistgaard Børnefester er et helt særligt koncept, for jer som har lyst til at holde børnefødselsdag eller et andet arrangement for børn eller unge i gårdens spændende omgivelser. Udearealerne og gårdens store multisal giver ideelle forhold. På Kvistgaard lægger vi stor værdi i, at følge jeres arrangement op med en forplejning af høj kvalitet. Børnene kan til festen inviteres med ind i køkkenet til den store cupcake dyst, hvor vi sammen dekorerer cupcakes med flot pynt. Vi har udviklet en række temapakker særligt omkring børnefødselsdage. I kan søge inspiration i vores katalog, men har I andre ønsker til jeres arrangement, finder vi altid en løsning sammen. Se mere her på siden eller på vores Facebook side og kontakt os på mail eller telefon for et uforpligtende tilbud på din næste børnefødselsdagsfest. Vi har et udvalg af temafester og skattejagter i kan vælge imellem og glæder os til at høre mere om din fest.

Eksempler på fester:

Cupcake værksted – Kvistgaards store cupcake dyst

Vi starter med en jagt på forskellige slags pynt til vores cupcakes. Mens vi hilser på dyrene gennemfører vi forskellige opgaver for at få bl.a. frostings, glasur, chokoladeknapper, miniskumfiduser og krymmel. Når vi kommer ind igen går man i gang med hver 5 kager, som er klar til pyntning, og kreativiteten slippes løs i køkkenet. Hver bager pynter sine egne cupcakes og sin kageæske, som til sidst står på cupcake-paraden indtil de skal med hjem.

Bagerne får hotdogs med saftevand, og efter cupcake pyntningen spiser vi fødselsdagscupcakes fra det fælles fad og synger fødselsdagssang. Forældrene, der afhenter, er inviteret til forældrekaffe/te med en cupcake den sidste halve time. Medhjælpende forældre spiser selvfølgelig med under arrangementet.

Magisk fest på Kvistgaard

Gæsterne ankommer til perronen og bydes indenfor på Kvistgaard magiske skole for hekse- og trolddomskunster, hvor vi sammen folder magien ud.
Først fordeles de nye magiske elever på kollegier ved hjælp fra fordelerhatten.
Når magi-eleverne er ankommet til bordene, hvor uglen og ravnen kigger med oppe fra hanebjælkerne, serverer vi hotdogs med magiske eliksirer/saftevand.
På  Kvistgaard magiske skole underviser vi i en række magiske fag, og blandt disse kan nævnes: bygge tryllestave, eliksir-værksted, forsvar mod mørkets kræfter, mini quidditch, den mørke labyrint, flyvende drageæg samt magiske tvehjørningers pasning og pleje.
Når alle fag er gennemgået, serverer vi kage og saftevand. Forældrene, der afhenter, er inviteret til forældrekaffe/te med kage den sidste halve time. Medhjælpende forældre spiser selvfølgelig med under arrangementet.

Priser:

169 kr./barn: Fødselsdags-arrangement 3 timer (mindstepris 15 børn)

Der er altid gratis forældre kaffe den sidste halve time af festarrangementet.

Vi har også andre temaer:

·  Superhelte på jagt efter de særlige krystaller.

· Prinsessefest med prinsesseskole, der slutter med  diplom og kroning af prinsesserne samt cupcake workshop.

·  Ridderfest

·  Riddere og prinsesser, hvis det er hele klassen.

Halloweenfest 2018