Trænger familien til at komme ud i efterårsferien?
Så er der mulighed for at kigge ind hos Kvistgaard Bondegårdsoplevelser tirsdag og onsdag, hvor der er skattejagt med magi. Når skattejagten er gennemført får hvert barn 2 cupcakes til pyntning i cupcake-værkstedet. Der er som altid mulighed for at besøge de små bondegårdsdyr.
Åbningstiden er kl. 13-16 tirsdag den 13/10 og onsdag den 14/10.
Besøg med børneaktiviteter koster 50 kr pr barn, voksne 25 kr. Husk at bestille plads med SMS på 25324343. Der modtages max. 45 gæster.
Landcaféen holder åben og frister med kaffe og lækkert hjemmebag. Indenfor skal man bære mundbind når man står op og er over 12 år, så medbring dit eget eller køb et i den lokale MundBindBar.