Forskningens døgn 2019, 2 Nye foredrag

Igen i år er vi værter for 2 foredrag under den nationale kampagne Forskningens Døgn. I år har vi være heldige at indpasse de 2 nye foredrag under vores Tirsdagsuniversitet.

Den 16. april kl 18:30 får vi besøg af Bertil F. Dorch, Astrofysiker, ph.d.ved Syddansk Universitet, som fortæller om Den røde kæmpestjerne i Orion: Gigantisk, magnetisk, eksplosiv?
Astronomisk foredrag om Betelgeuse, den røde kæmpestjerne i det kendte stjernebillede Orion. Gennem tiderne har dens klare og varierende lys på kæmpen Orions skulder fascineret generationer og kulturer. De seneste observationer tyder på, at stjernen også er magnetisk, at den måske har gigantiske solpletter – og at den formentlig vil ende sine dage i en enorm supernova-eksplosion, der for en stund vil oplyse natten så klart som fuldmånen. Se mere på: Forsk.dk.

 

Den 23. april kl 19 får vi besøg af Knud Wallberg PostDoc og ph.d. ved Københavns Universitet, som fortæller om En saga om vikinger og varemærker.
Man har kendt til brugen af varemærker i flere hundrede år. Hør om nogle af de tidligste eksempler på dette fra vikingetiden. I det nordiske område ses de første eksempler på brug af mærker i og omkring vikingetiden, hvor en række forskellige ‘masseproducerede’ varer som sværd, skjolde og skind blev forsynet med producentens eller ejerens navn. I perioden forekommer også de første kendte eksempler på misbrug af andres varemærker, i form af sværd, der uden tilladelse er stemplet med våbensmeden ULFBERTHs navn. Se mere på: Forsk.dk

Sted: Kvistgaard Bondegårdsoplevelser, ”Stalden”, Langeskovvej 31, Urup, 5550 Langeskov

Vi åbner som altid dørene ½ time før foredraget starter. Der vil være mulighed for at købe en kop kaffe og lidt brød under og efter foredraget. Som altid er børnefamilier velkommen. Foredraget er også egnet for skolebørn, og for de mindste, vil der være særlige aktiviteter. Foredragsarrangement er gratis og der kan reserveres billetter på www.place2book.dk og www.kvistgaardbondegaardsoplevelser.dk

Kvistgaard Bondegårdsoplevelser er også oplevelsesarrangementer med anledning til læring, fordybelse, overraskelse og forundring. I samarbejde med Forskningens Døgn inviterer vi til en foredragsrække med indbygget Aha-oplevelse.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *