Vinterferie 2019, Aktiviteter for børn og familien

Så er der godt nyt for børn, som har lyst til at tage deres familie med på landet til et par sjove timer. Vi holder eftermiddagsåbent på hverdagene i vinterferien i uge 7 med sjove hyggelige familieaktiviteter.

Kom på besøg os mandag til fredag kl. 13-16. Landcaféen holder åben og frister med kaffe og lækkert hjemmebag og aktivitetsprogrammet giver mange muligheder f.eks.:

-Cupcake work shop – så er der kage til aftenkaffen
-Se hvordan dyrene har det om vinteren. Du kan nusse kaninerne og gå en tur med geden Conny i snor eller se høns, ænder og påfuglene.
-Hyggetid i brætspils caféen
-Kyndelmisse har lige slået sin knude. Så er halvdelen af vinteren gået, og vi fejrer lyset med kreative lanterner
-Torsdag er det Valentins krea-tema, og det fejrer vi med at bage hjerte-cup cakes og hjertevafler og sy små varmepuder med indbygget hjertevarme.
-Fredag kl 14 får vi besøg af Jill fra JJ Miniatures med hendes skønne minihest Belle, som gerne vil nusses og klappes.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *